BOMBEN

Tirsdag den 19. marts – livestreamet foredrag fra Aarhus Universitet

Atombomben blev til for over 75 år siden. Mellem de to Verdenskrige opstod fysikken, der gjorde det muligt at konstruere en atombombe. Kernefission og kædereaktioner blev opdaget i 1938-39 lige op til udbruddet af Anden Verdenskrig, og selve bomben var klar netop, som krigen var ved at slutte.

I foredraget dykker vi ned i både fortællingen om, hvordan atombomben blev til og ændrede verden, og fysikken i, hvordan atombomber virker.

I dag er verden stadig præget af bomben. Dommedagsuret blev oprindeligt udviklet i 1947 for at advare om faren for nuklear udslettelse. Nu er uret tættere på midnat, dvs. dommedag, end nogensinde før. Bomben har ændret den måde vi lever på. Så spørgsmålet er, om vi kan leve med bomben?

Aftenens to foredragsholdere er kernefysiker Hans Fynbo og videnskabshistoriker Kristian H. Nielsen

DE LIVESTREAMEDE FOREDRAG ER GODT I GANG – GLÆD DIG TIL NÆSTE UGE

“JAGTEN PÅ DEN PERFEKTE VEJRSUDSIGT”

Meteorolog Jesper Eriksen fra DMI og professor i vejr- og klimafysik Eigil Kaas fra Københavns Universitet fortæller om det danske vejr, om videnskaben bag hvordan meteorologer kan udarbejde vejrudsigter, og hvordan der forskes i at gøre dem endnu bedre.

Vi ses tirsdag den 27.2. i Valgmenighedens Hus, Brudagervej 6 i Vejstrup. Foredraget starter kl. 19.00 præcis, så vi opfordrer til at være der i god tid.

Der er gratis adgang, og du kan købe en forfriskning i pausen eller inden foredraget.

VI GLÆDER OS TIL AT STARTE FORÅRETS LIVESTREAMEDE FOREDRAG TIRSDAG DEN 20.2.2024 KL. 19.00 – 21.00

“ER PARASITTER OG MIKROBER VORES FJENDER?”

Professor og parasitforsker Peter Lindberg Nejsum fra Aarhus Universitet og professor i evolutionsbiologi Tom Gilbert fra Københavns Universitet fortæller om samspillet mellem mennesket og de mikrober, vi lever i symbiose med. For hvis vi vil forstå mennesket, de sygdomme vi lever med og vores evolutions-historie , bliver vi også nødt til at medregne mikroberne og parasitterne, som lever i os.

Vi streamer i Valgmenighedens hus, Brudagervej 6. Der er gratis adgang, og du kan som sædvanlig købe forfriskninger i pausen.

Kom i god tid – foreddraget starter meget præcist.

EFTERÅRSSÆSONENS SIDSTE LIVESTREAMEDE FOREDRAG

Sidste chance for at opleve de livestreamede, naturvidenskabelige foredrag fra Aarhus Universitet er tirsdag den 21. november kl. 19.00, når Vejstrup Forsamlingshus streamer i Valgmenighedens kirkehus.
Denne gang handler det om celler:
Cellerne i vores krop kopierer og deler sig ustandseligt. Dette gør, at et menneske kan skabes ud fra én celle. Oftest går det godt; men når det går galt, kan det så kimen til cancer. I dette foredrag kan du høre en molekylærbiolog udfolde cellens funktioner og kontrolsystemer.
Foredragsholder er lektor i molekylærbiologi Lotte Bjergbæk, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet.

UDEN KRYPTERING, INGEN INTERNET

Det er emnet for næste naturvidenskabelig foredrag, som Vejstrup Forsamlingshus livestreamer fra Aarhus Universitet tirsdag den 14. november kl. 19.00 – 21.00.

Hvordan kan vi kommunikere fortroligt og færdes sikkert på internettet? Et af hjælpemidlerne er kryptering, som dette foredrag vil give os viden om. Vi skal også høre om, hvad udviklingen af blockchain giver os af muligheder i fremtiden – f.eks. ved indgåelse og håndhævelse af kontrakter.

Foredragsholdere er professorer i datalogi Ivan Bjerre Damgård og Jesper Buus Nielsen, begge Institut for Datalogi, Aarhus Universitet.

VEL MØDT I VALGMENIGHEDENS HUS, BRUDAGERVEJ 6 – DER ER GRATIS ADGANG

ANTISTOF OG ANTIVERDEN

VEJSTRUP FORSAMLINGSHUS LIVESTREAMER NÆSTE FOREDRAG TIRSDAG DEN 7. NOVEMBER KL. 19.00 – 21.00

Emnet er: Antistof og antiverden
I de seneste år er fysikerne blevet i stand til at producere og studere antistof på måder som for få årtier siden blev betragtet som ren science fiction. Studier af antistof kan måske afsløre hvorfor stjerner, planeter og mennesker faktisk er til.
Foredragsholder er Professor i fysik Jeffrey S. Hangst, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.

VI LIVESTREAMER I VALGMENIGHEDENS HUS, BRUDAGERVEJ 6 – SES VI? DER ER SOM SÆDVANLIG GRATIS ADGANG.

HVORDAN FUNGERER HJERNEN?

Og hvorfor svækkes vores færdigheder ofte med alderen? Hør om den nyeste hjerneviden og om de hjernesygdomme, forskerne kæmper mod.

Bliv klogere på det, når Vejstrup Forsamlingshus livestreamer næste gang TIRSDAG DEN 24. OKTOBER KL. 19.00 PRÆCIS I KIRKEHUSET, BRUDAGERVEJ 6.

Foredragsholder er Leif Østergaard, professor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, og overlæge ved Neuroradiologisk afsnit Aarhus Universitetshospital.

VELKOMMEN TIL EFTERÅRETS FØRSTE LIVESTREAMEDE FOREDRAG, SOM GRUNDET FORSAMLINGSHUSETS OMBYGNING AFHOLDES I VALGMENIGHEDENS KIRKEHUS, BRUDAGERVEJ 6 I VEJSTRUP

Tirsdag den 19. september: Saving our insects kl. 19.00 – 21.00

Vores insekter er i hurtig tilbagegang. Lær mere om de mange grunde til krisen og løsningerne på den. Dette inkluderer en fundamental ændring i måden, vi dyrker vores mad på, mere vildsomhed på udvalgte arealer og at indrette vores haver og byområder til oaser for dyreliv.

Foredraget er på engelsk og dansk. Foredragsholdere: professor i biologi Dave Goulson, University of Sussex og journalist Kjeld Hansen

DER ER SOM SÆDVANLIG GRATIS ADGANG OG KAN KØBES FORFRISKNINGER I PAUSEN.

GLÆD DIG TIL DEN NYE LIVESTREAMSÆSON

Vejstrup forsamlingshus livestreamer igen i efteråret 2023, men flytter foredragene til Kirkehuset, Brudagervej 6, som Valgmenigheden gæstfrit har stillet til rådighed under ombygningen.
DER ER SOM SÆDVANLIG GRATIS ADGANG, OG DER KAN KØBES FORFRISKNINGER.

Se de spændende titler her:

Tirsdag den 19. september: Saving our insects.
Tirsdag den 26. september: Kan fortidens DNA hjælpe os i fremtiden?
Tirsdag den 24. oktober: Hvordan fungerer hjernen?
Tirsdag den 7. november: Antistof og antiverden
Tirsdag den 14. november: Uden kryptering, ingen internet.
Tirsdag den 21. november: Celler deler os