Tirsdag den 16. april – sidste livestreamede foredrag i foråret 2024

Mennesket bliver af stort set alle kulturer set som et enestående toppunkt i en guddommelig skabelsesproces. Videnskabeligt set er Homo sapiens som en chimpanseart dog blot et mellemstort pattedyr med en lang og dramatisk udviklingshistorie. Kun gennem de sidste 30.000 år har det moderne menneske spillet en betydelig rolle på jorden.

Menneskets anatomi, fysiologi og adfærd er alle produkter af mere end én milliard års evolution fra de første flercellede organismer. Vi er i høj grad et tilfældigt udkomme af en broget evolutionsproces, hvor dagens vindere kan blive morgendagens tabere, og vores udviklingshistorie og biologiske baggrund bør derfor være en vigtig del af vores selvforståelse.

Foredraget giver et indblik i vores fjerne evolutionshistorie og afdækker, hvilken anatomisk rodebunke menneskekroppen rent faktisk er. Vi har lånt en lang række af vores forfædres organer, som havde helt andre funktioner end vores nuværende. Du vil også høre eksempler på, hvordan vores adfærd i høj grad styres af menneskedyrets biologi og forhistorie – og altså ikke, som vi normalt foretrækker at tro, vores frie vilje alene.

Tirsdag den 9. april – humoristiske foredrag på engelsk.

Denne foredragsaften præsenteres er en særlig genre, en cocktail af videnskab og humor, så denne aften kan du  opleve hele fire forelæsere med afsæt i den skøre pris ‘Ig Nobel Prize’, som er kendt under sloganet ‘first laugh, then think’.

Du vil først høre prisens stifter, Marc Abrahams, fortælle om prisen, og derefter vil tre af prisvinderne præsentere den forskning, de fik prisen for. (Foredraget foregår på engelsk).

1. Mariska Kret and Eliska Prochazkova, Leiden University, the Netherlands – for seeking and finding evidence that when new romantic partners meet for the first time, and feel attracted to each other, their heart rates synchronize.

The research won The Ig Nobel Applied Cardiology Prize in 2022.

2. Jonathan Williams, Dr. and professor at Max Planck Institute for Chemistry in Mainz, Germany – for chemically analyzing the air inside movie theaters, to test whether the odors produced by an audience reliably indicate the levels of violence, sex, antisocial behavior, drug use, and bad language in the movie the audience is watching.

The research won The Ig Nobel Chemistry Prize in 2021.

3. C.W. (Kees) Moeliker, biologist and director of the Natural History Museum, Rotterdam, Netherlands – for documenting the first scientifically recorded case of homosexual necrophilia in the mallard duck. 

The research won The Ig Nobel Biology Prize in 2003.

Warning: The lectures are not suitable for the humourless 😊

Det er svært i ord at beskrive Ig Nobel Prize – overvej at tage chancen og opleve det. Emnerne lyder i hvert fald sjove 😊

Tirsdag den 19. marts – livestreamet foredrag fra Aarhus Universitet

Atombomben blev til for over 75 år siden. Mellem de to Verdenskrige opstod fysikken, der gjorde det muligt at konstruere en atombombe. Kernefission og kædereaktioner blev opdaget i 1938-39 lige op til udbruddet af Anden Verdenskrig, og selve bomben var klar netop, som krigen var ved at slutte.

I foredraget dykker vi ned i både fortællingen om, hvordan atombomben blev til og ændrede verden, og fysikken i, hvordan atombomber virker.

I dag er verden stadig præget af bomben. Dommedagsuret blev oprindeligt udviklet i 1947 for at advare om faren for nuklear udslettelse. Nu er uret tættere på midnat, dvs. dommedag, end nogensinde før. Bomben har ændret den måde vi lever på. Så spørgsmålet er, om vi kan leve med bomben?

Aftenens to foredragsholdere er kernefysiker Hans Fynbo og videnskabshistoriker Kristian H. Nielsen