VIGTIGT OM HJERTESTARTEREN

Hjertestarteren ved Vejstrup Forsamlingshus har været i brug og kan ikke anvendes de næste par dage, før den er fyldt op.
De nærmeste findes derfor ved Øster Åby Friskole, Vejstrup Efterskole og Svendborg Brakes (kun i åbningstiden).

GOD SOMMERFERIE

Skoleferien er i gang og sommervejret viser sig indtil videre fra den gode side. Coronaen er under kontrol, hvis vi fortsat opfører os fornuftigt – der er alle gode grunde til at glæde sig til sommer i Danmark.

Vi glæder os også allerede nu til at genoptage arrangementerne i foreningen efter ferien!
Vi tør godt love, at der er spændende oplevelser for både børn og voksne i vente. Du kan endda komme ud at gå tur i Vejstrup med borgmesteren!

Så hold godt øje med informationer her på hjemmesiden og i din postkasse hen over sommeren. Hvis du er på Facebook, vil du også kunne følge med der.

VEJSTRUP FORSAMLINGSHUS ØNSKER ALLE EN GOD SOMMER OG SOMMERFERIE.

LOPPEMARKED HVER FOR SIG

Vi måtte som bekendt aflyse forårsloppemarkedet i Vejstrup Forsamlingshus. Derfor er det dejligt, at der i privat regi er taget initiativ til et fællesskabsskabende arrangement på tværs af Skårup, Vejstrup og Oure. Og der er allerede tilmeldt mere end 50 husstande!

Loppemarkedet foregår i din indkørsel/garage/udhus lørdag den 4. juli og søndag den 5. juli i tidsrummet 10.00 – 18.00, men du bestemmer selv din åbningstid inden for dette tidsrum.
Klik dig ind på linket for tilmelding eller send en SMS til Charlotte Viinberg på 60431831.

En af dagene op til weekenden bliver der offentliggjort en liste med alle salgsstederne.

https://www.facebook.com/events/3011440688941538/

BILLETSALGET TIL GASBOX STARTER NU

Billetterne til koncerten med Gasbox den 11. september koster 195 kr

Du kan allerede nu sikre dig én ved at sende en sms med dit navn og det ønskede antal til 81612106.

Betaling på MobilePay til samme nummer – husk at skrive navn på bestilleren.

SANKT HANS – HVER FOR SIG OG NU MED KONKURRENCE

Som tidligere annonceret må den traditionelle Sankt Hansfest i Vejstrup aflyses i år på grund af Corona. MEN: vi er sikre på, at du får en god aften alligevel – og vi vil gerne hjælpe lidt til!
Du kan nemlig nu deltage i en konkurrence om 2 billetter til Gasboxkoncerten den 11. september værdi: 195 kr. pr. stk.)

Konkurrenceregler

For at deltage skal du

  1. Have købt Sankt Hansplatten i Vejstrup Forsamlingshus
  2. Lægge et billede op fra din Sankt Hans aften i Facebookgruppen Vejstrup Forsamlingshus, Fyn,
  3. På billedet skal man kunne se din platte og gerne også bål og snobrød, hvis du har det 🙂

Bestyrelsen for forsamlingshuset og støtteforeningen kan ikke deltage i konkurrencen (men må gerne lægge billeder op 😉 )

Vinderen findes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen offentliggøres en af de nærmeste dage efter Sankt Hansaften på www.vejstrupforsamlingshus.dk

Platten indeholder diverse pålæg, sylt, ost, brød og smør. Pris 75 kr. pr. pers.
Snobrødsdej kan tilkøbes uden beregning.
BESTIL PÅ SMS til 40547544 SENEST MANDAG DEN 22. JUNI KL. 10.00. Husk at skrive navn og antal kuverter i sms’en. Betaling via Mobilepay til samme nummer (Husk at skrive navn på bestiller i kommentaren)
Og hvis du runder din betaling op, så går det ekstra bidrag som før til forsamlingshusets drift.

Til gæster ved Moonjam-koncerten

Rigtig hjertelig velkommen til koncert med Moonjam i morgen – hvis du er en af de heldige, der har fået billet!

Baren er selvfølgelig åben, og du kan også købe en pølse til at stille sulten med.

Kom i god tid, så vi alle kan være sikkert på plads til kl. 19.30, når Moonjam Kvartet går på scenen. Pladsen åbner kl. 18.30.

God fornøjelse!

SANKT HANSAFTEN I VEJSTRUP – HVER FOR SIG

Desværre må det traditionelle Sankt Hansarrangement med fællesspisning i Vejstrup Forsamlingshus og bål ved gadekæret aflyses på grund af Covid19.
Men vi har et godt alternativ til dig, så du alligevel kan få god mad – og hvis du har mulighed for at lave bål i din egen have, så kan du også få hjælp til snobrødene!

Forsamlingshuset har nemlig aftalt med Jane, at hun laver en Sankt Hansplatte, som kan forudbestilles og afhentes Sankt Hansaften mellem kl. 16.00 og 17.00!

Platten indeholder diverse pålæg, sylt, ost, brød og smør. Pris 75 kr. pr. pers.
Snobrødsdej kan tilkøbes uden beregning.

BESTIL PÅ SMS til 40547544 SENEST MANDAG DEN 22. JUNI KL. 10.00. Husk at skrive navn og antal kuverter i sms’en. Betaling via Mobilepay til samme nummer (Husk at skrive navn på bestiller i kommentaren)
Og hvis du runder din betaling op, så går det ekstra bidrag som før til forsamlingshusets drift.

Vi beder om din hjælp til at udbrede budskabet om Sankt Hansaften i området, og opfordrer dig til at tage naboen i betragtning, hvis han/hun har brug for hjælp til bestilling eller afhentning af maden i forsamlingshuset.

Endnu engang tak for din støtte.

UDSOLGT TIL MOONJAM

Alle billetter til koncerten med Moonjam Kvartet ved Vejstrup Forsamlingshus den 19. juni er nu solgt!

Vi glæder os til at byde velkommen til Morten Kærså, Rasmus Kærså, Maibrit Olesen og Bob Ricketts – og ikke mindst til en masse glade koncertgæster.

Husk, at pladsen åbner kl. 18.30 – kom i god tid, så vi kan få vist dig hen på en god plads og samtidig få overholdt, hvad der skal overholdes.

Det bliver selvfølgelig godt vejr!

Den 17. juni spiser Vejstrup mørbradgryde

Det er atter tid til at bestille, hvis du vil spise fællesmenu onsdag den 17. juni.

Menuen er
MØRBRADGRYDE MED RIS OG SYLTET PEBERFRUGT. Voksen 50 kr. XL (barn + voksen) 75 kr.
SALAT OG BRØD. 15 kr. pr. person.

Når du henter din mad, skal du medbringe 2 skåle/fade + en ekstra skål, hvis du har bestilt salat.

BESTIL PÅ SMS til 40547544 SENEST TIRSDAG DEN 16. JUNI KL. 10.00. Husk at skrive navn og antal kuverter i sms’en, samt om du ønsker salat. Betaling via Mobilepay til samme nummer.
Og hvis du runder din betaling op, så går det ekstra bidrag som før til forsamlingshusets drift.

Vi beder fortsat om, at du hjælper med at udbrede budskabet om ”fællesspisningen” i området, og opfordrer dig til at tage naboen i betragtning, hvis han/hun har brug for hjælp til bestilling eller afhentning af maden.

Tak for din støtte.

Venlig hilsen
Vejstrup Forsamlingshus og støtteforening