VELKOMMEN TIL NYE BORGERE

Til årets sidste fællesspisning i Vejstrup Forsamlingshus onsdag den 23. november kl. 18.00 – 20.00 vil vi gerne byde de nye borgere velkommen. Vi håber at se mange af både jer nye og dem, der bor her allerede, så vi kan lære hinanden at kende.

Der serveres et lækkert udvalg af madtærter – såvel veganske som med fisk og kød! Der vil også blive lavet glutenfri tærte, hvis der er behov. Tilbehøret er grønkålssalat med valnødder og granatæble.
Til dessert serveres en lun æbletærte med hjemmelavet vaniljeis.

Det hele får du for 50 kr., og hvis du er under 12 år, slipper du med 30 kr. Der serveres vand til maden – andre drikkevarer kan købes.

Meld dig til hos Bitten på tlf. 52148883 senest mandag den 21. november. Husk at skrive antal personer, og om du ønsker glutenfri eller vegansk.