GOD SOMMERFERIE

Skoleferien er lige om hjørnet, og Vejstrup Forsamlingshus ønsker alle en god ferie med en stor tak for den flotte opbakning både under coronanedlukningen og efter genåbningen.

Måske skal du holde sommerferie på matriklen og trænger til en pause i malerarbejdet, drivhusprojektet, eller hvad du ellers har gang i af sommerprojekter? Så husk at der er fine seværdigheder og aktivitetsmuligheder lige om hjørnet!

Du kan blive inspireret til gode udflugtsmål, hvis du kigger forbi Vejstrup Forsamlingshus og kaster et blik på kortet over Gudmekongens Land.

God tur i det sydfynske landskab!