SIDSTE ARRANGEMENT INDEN OMBYGNINGEN

Vi vil glæde os til traditionen tro at mødes ved Vejstrup gadekær fredag den 23. juni til Sankt Hansfest. Det bliver det sidste arrangement inden ombygningen, så gå turen til gadekæret og vær med til en hyggelig aften.

Forsamlingshuset tænder op i grillen og giver salat og brød, så hvis du vil nyde aftensmaden i hyggeligt fællesskab med andre, så er du velkommen i forsamlingshuset kl.18.00. Hvis du vil stege kød på grillen, så skal du selv medbringe det. Drikkevarer kan købes i huset.

Klokken 20.00 tændes bålet i gadekæret, vi synger og hører båltale. Der er selvfølgelig som altid gratis adgang.

Af hensyn til indkøb beder vi om tilmelding til spisning – det sker til Lars på tlf. 28928555 senest den 20. juni.

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG!