DEN SORTE BOKS ER ÅBNET

Med festlige taler af museumschef Esben Hedegaard og kulturformidler Anita Lillevang, der har lavet udstillingen, blev museets sorte boks i eftermiddag åbnet. På grund af regnen måtte første del af arrangementet rykkes indenfor i forsamlingshuset, men heldigvis blev det tørvejr, så dørene til boksen kunne åbnes under blå himmel, og gæsterne kunne nyde udstillingen og en drink udendørs som planlagt.

Du kan aflægge den fine og sjove udstilling om grundtvigianerne i Vejstrup et besøg hver dag mellem kl. 8.00 og 21.00. Boksen er så avanceret, at den får strøm fra solceller, og dørene åbner og lukker automatisk.

Der er gratis adgang, og du kan forsyne dig med en lille pjece, som leder dig på en vandretur rundt i Vejstrup i grundtvigianernes fodspor.

Rigtig god fornøjelse!