SØJLEN PÅ PENGOMETERET BLEV SPRÆNGT

550.000 kr. indsamlet alene ved salg af folke- og erhvervsaktier til fordel for ombygning af Vejstrup Forsamlingshus! Det er mere end det dobbelte af det oprindelige mål og 250.000 kr. mere end det justerede.

Mottoet “VI VIL VEJSTRUP” har i sandhed vist sig at være velvalgt, og vi kan ikke sige tilstrækkeligt TAK til alle, der har bidraget.

Inden jul vil pengometeret blive opdateret med en status på, hvor mange midler der i alt er rejst til byggeriet.

VI VIL VEJSTRUP !

VI SYNGER IGEN SAMMEN I VEJSTRUP

FÆLLESSANG, GODE FORTÆLLINGER OG HYGGELIGT SAMVÆR – KAN MAN SIGE NEJ TIL DET?

Nej, vel? Derfor: hvis du ikke har tilmeldt dig til Vi synger sammen i Vejstrup onsdag den 17. november kl. 19.30 i Vejstrup Forsamlingshus, så fat telefonen og skriv eller ring til Jonna på tlf. på tlf. 31906937 senest den 16. oktober.

Anders Carlsson og André Isager guider os igennem en del af den danske sangskat.

HAR DU KIGGET I DEN SORTE BOKS?

Hvis ikke, så kan du stadig nå det. Den står ved forsamlingshuset til den 11. oktober og er åben hver dag kl. 8.00 – 21.00.

Som ny i området vil du ganske sikkert lære noget nyt om din nye egn – som gammel i gårde vil du nok kunne nikke genkendende til en del.

Du kan se plancher, genstande og en lille film – så kig forbi og bliv klogere på Grundvigianerne i Vejstrup.

KONSTITUERING

Indtil februar 2021, når der igen afholdes generalforsamling, har bestyrelsen for Vejstrup Forsamlingshus fordelt rollerne således:
Henrik Kramer – formand
Lars Møller Andersen – næstformand
Torben Nielsen – kasserer
Elisabeth Antonsen – referent
Henrik Hansen
Michael Tørnqvist
Charlotte Flyvbjerg

Du kan finde flere oplysninger om bestyrelse og støtteforening her

DEN SORTE BOKS ER ÅBNET

Med festlige taler af museumschef Esben Hedegaard og kulturformidler Anita Lillevang, der har lavet udstillingen, blev museets sorte boks i eftermiddag åbnet. På grund af regnen måtte første del af arrangementet rykkes indenfor i forsamlingshuset, men heldigvis blev det tørvejr, så dørene til boksen kunne åbnes under blå himmel, og gæsterne kunne nyde udstillingen og en drink udendørs som planlagt.

Du kan aflægge den fine og sjove udstilling om grundtvigianerne i Vejstrup et besøg hver dag mellem kl. 8.00 og 21.00. Boksen er så avanceret, at den får strøm fra solceller, og dørene åbner og lukker automatisk.

Der er gratis adgang, og du kan forsyne dig med en lille pjece, som leder dig på en vandretur rundt i Vejstrup i grundtvigianernes fodspor.

Rigtig god fornøjelse!

UDSTILLING VED FORSAMLINGSHUSET: Grundtvigianerne i Vejstrup

Den Sorte Boks er Svendborg Museums mobile museum. Med Den Sorte Boks bringer Svendborg Museum historien ud, der hvor den skete. Fra den 16. september står Boksen ved Vejstrup Forsamlingshus med en udstilling om Grundtvigianerne i Vejstrup.

Landsbyen ligner umiddelbart mange andre landsbyer langs en landevej, men netop Vejstrup har siden 1840’erne været et særligt kraftcenter for Grundtvigs tanker. Arven efter Grundtvig er særligt synlig i landsbyen, der både har en aktiv valgmenighed, en efterskole og en stor opbakning til forsamlingshuset.

Hvorfor blev netop Vejstrup et grundtvigiansk kraftcenter? Hvem drev den udvikling? Hvilken kulturarv efterlod de? Og hvordan er man grundtvigianer i 2021? Udstillingen giver et bud på dette og viser nogle af de aftryk, grundtvigianerne har sat på Vejstrup.

Den Sorte Boks åbner torsdag den 16. september kl. 15.00. Udstillingen kan ses frem til og med 11. oktober. Der er åbent hver dag kl. 8-21. Der er gratis adgang.

DAGSORDEN FOR GENERALFORSAMLING

Dagsorden for generalforsamling i Vejstrup Forsamlingshus
tirsdag den 7. september 2021 kl. 19.00

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Aflæggelse af beretning
  3. Fremlæggelse af regnskab
  4. Status på ombygning af forsamlingshuset
  5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter
    På valg er:
    Lars Møller Andersen – modtager genvalg
    Torben Nielsen – modtager genvalg
    Elisabeth Antonsen – modtager genvalg
    Mette Hahn ønsker at udtræde af bestyrelsen, hvorfor der skal vælges yderligere et bestyrelsesmedlem for 1 år.
  6. Valg af 2 revisorer og suppleant
    Genvalg modtages
  7. Eventuelt

Du kan downloade dagsordenen her.

HUSK AT MELDE DIG TIL SPISNING PÅ 81612106 SENEST MANDAG DEN 6. SEPTEMBER