KLIMAFORANDRINGERNE

Det er overskriften på det næste livestreamede foredrag i Vejstrup Forsamlingshus, som finder sted tirsdag den 1. marts. Som sædvanlig fra kl. 19.00 – 21.00 og med gratis adgang.

FN’s klimapanel udgiver løbende klimarapporter, som med større og større detalje viser, hvad vi ved om de igangværende klimaændringer, og hvad fremtiden vil byde på. Global opvarmning, nedbørsmønstre, afsmeltning af gletsjere og is, drivhusgasser og ekstremvejrsbegivenheder er nogle af nøgleordene i aftenens foredrag.

Foredragsholder er Jens Hesselbjerg Christensen, professor i klimafysik på Niels Bohrs Instituttet og hovedforfatter på flere klimarapporter.

VELKOMMEN TIL ENDNU ET SPÆNDENDE FOREDRAG

Vi livestreamer igen TIRSDAG DEN 22. FEBRUAR. Emnet denne aften er ”Den sovende hjerne”. Foredragsholder er neurofysiolog Birgitte Rahbek Kornum, som blandt andet fortæller om søvnens fire forskellige faser, der har hver deres helbredende effekter på hjernen

Vi kommer til at kigge ind i hjernen og se på de mekanismer, der regulerer, om vi er vågne eller sover, og vi vil få forklaret hvordan faktorer som lys, koffein og alkohol påvirker de søvnregulerende mekanismer. Under foredraget gennemgås også hvilke af de mange råd om god søvn, der giver mening i forhold til søvnens biologi.

Der er gratis adgang, vi holder afstand og lufter ud. I pausen kan der købes kaffe/te, kage, øl og vand.

DEN SOVENDE HJERNE – TIRSDAG DEN 22. FEBRUAR

Hvad sker der i hjernen når vi sover, og hvorfor er søvn nødvendig for helbredet?

Denne after skal vi høre om søvnens fire forskellige faser, som har hver deres helbredende effekter på hjernen og kigge ind i hjernen og se på de mekanismer, der regulerer, om vi er vågne eller sover.

Du vil få forklaret hvordan faktorer som lys, koffein og alkohol påvirker de søvnregulerende mekanismer. Under foredraget gennemgås også hvilke af de mange råd om god søvn, der giver mening i forhold til søvnens biologi.

Foredragsholder: neurofysiolog Birgitte Rahbek Kornum

Foredraget er gratis, men der kan købes kaffe/te, kage, øl og sodavand i pausen.

SÅ STARTER LIVESTREAMSÆSONEN FORÅRET 2022

SES VI I MORGEN TIL FORÅRETS FØRSTE LIVESTREAMEDE FOREDRAG “FREMTIDENS NATUR”?

Det er i VEJSTRUP FORSAMLINGSHUS KL. 19.00. Der er som sædvanlig gratis adgang – og der er en lille gave til de første 50 deltagere.

Vi lufter ud og holder afstand, og du kan købe en forfriskning i pausen og på den måde støtte forsamlingshuset.

Læs mere her

ER DU KLAR TIL EN NY SÆSON MED NATURVIDENSKABELIGE FOREDRAG?

Det er vi! Vi livestreamer fra Aarhus Universitet 6 tirsdage i foråret 2022. Du møder blot op i Vejstrup Forsamlingshus. Alle foredrag starter kl. 19.00.


De spændende emner for denne sæson er:

• 8. februar: Fremtidens natur
• 22. februar: Den sovende hjerne
• 1. marts: Klimaforandringerne
• 15. marts: Ekstrem fordøjelse
• 29. marts: Flagermus
• 26. april: First laugh, then think

VI SES I VEJSTRUP FORSAMLINGSHUS

VORES CELLERS SALTBALANCE

Vi livestreamer årets sidste foredrag fra Aarhus Universitet tirsdag den 23. november kl. 19.00-21.00 i Vejstrup Forsamlingshus. Der er som sædvanlig gratis adgang, men kom i god tid.

Vores celler er helt afhængige af salt. I cellernes membraner sidder en lillebitte nanomaskine – kaldet natrium-kaliumpumpen – som omhyggeligt sorterer forskellige saltioner. De seneste års forskning har vist at fejl i pumpen medfører sjældne sygdomme.

Langt de fleste danskere spiser rigeligt salt hver dag. Det er let at skaffe, og det får vores mad til at smage meget bedre. Når mennesker og andre dyr er så glade for salt, skyldes det at vores kroppe og celler er helt afhængige af det.

Det almindelige køkkenbordssalt består af natrium- og klorid-ioner, og når vi spiser salt, sorterer vores celler meget omhyggeligt ionerne. Vores celler kan nemlig udnytte ubalancen i de elektrisk ladede ioner til mange forskellige opgaver – ligesom den elektriske strøm i din stikkontakt kan bruges til at drive både køleskabet og computeren.

Ioner danner grundlaget for, at vores nerveceller kan sende de signaler, der bliver til vores sansninger og tanker for, at hjertet kan slå og for, at sædcellen kan svømme hen til ægget.
Fordi ionbalancen i vores celler er så vigtig, kan det føre til sygdom, hvis balancen påvirkes af en arvelig gen-defekt. Og når fx skorpionen og fingerbølplanten er så farlige for os, er det netop fordi de begge har udviklet giftstoffer der ændrer ionbalancen.

Den primære ion-sorteringsmaskine i kroppen er natrium-kalium-pumpen i cellernes membraner. Natrium-kalium-pumpen blev første gang beskrevet af den aarhusianske forsker Jens Christian Skou i 1957. Den opdagelse fik han Nobelprisen for i 1997, og der forskes stadig meget i at forstå den komplicerede pumpe. Og den bliver ved med at overraske os. De seneste ti år er vi både begyndt at få en detaljeret forståelse af hvordan pumpen virker som en lillebitte nanomaskine, og vi har opdaget at fejl i den kan give forskellige sjældne sygdomme.

DEN INDERSTE KERNE

HUSK, AT I MORGEN – TIRSDAG DEN 9. NOVEMBER – KL. 19.00-21.00 KAN DU LÆRE OM DEN INDERSTE KERNE I VEJSTRUP FORSAMLINGSHUS

Hør om den danske seismolog Inge Lehmanns liv og forskningskarriere. Herunder hvordan hun vha. seismiske trykbølgers hastighedsfordeling blev verdensberømt ved at opdage, at Jorden har en indre kerne, og at Jordens indre dermed er tredelt og ikke todelt.

Der er som sædvanlig gratis adgang.

DU KAN LÆSE MERE HER

DEN INDERSTE KERNE

NÆSTE LIVESTREAMEDE FOREDRAG I VEJSTRUP FORSAMLINGSHUS ER TIRSDAG DEN 9. NOVEMBER KL. 19.00-21.00
Hør om den danske seismolog, matematiker og jordskælvsekspert Inge Lehmanns liv og forskningskarriere. Inge Lehmann (1888-1993) studerede bl.a. seismiske trykbølgers hastighedsfordeling i Jordens indre på grundlag af jordskælvssignaler fra fjerne jordskælv optegnet på danske, grønlandske, europæiske og amerikanske seismografer.

Inge Lehmann blev verdensberømt ved at opdage Jordens indre kerne. Tidligere troede man at hele kernen var flydende, men ved at analysere seismogrammer kunne hun i 1936 fremsætte den skelsættende teori at der inderst i den flydende kerne er en indre kerne der har andre fysiske egenskaber end materialet i Jordens andre dele – altså skallerne udenom.
Inge Lehmann blev internationalt kendt for sin forskning før hun blev kendt i Danmark.

Da hun i 1950’erne blev inviteret til USA for at forske, kom hendes arbejde ydermere til at spille en rolle under Den Kolde Krigs atomvåbenkapløb. Desuden studerede hun også Jordens ydre, stive stenskal – kaldet lithosfæren – i Europa og Nordamerika og har fået opkaldt en skilleflade efter sig, Lehmann-diskontinuiteten.

Som verdens første kvindelige seismolog mødte Inge Lehmann meget modstand i det danske naturvidenskabelige miljø, der i høj grad var en lukket herreklub, domineret af hendes chef, astronomen Niels Erik Nørlund, og fysikeren Niels Bohr. Hendes karriere og den videnskabelige hæder og anerkendelse tog først fart da hun blev pensioneret.

Som 99-årig udgav Inge Lehmann sin sidste videnskabelige artikel. Hun blev 104 år og døde i 1993.

I foredraget vil forfatter Lotte Kaa Andersen give os udpluk af Inge Lehmanns liv og forskningskarriere med afsæt i sin biografiske roman om Inge Lehmann, ‘Den inderste kerne’, som hun udkom med i maj 2021. I sin research til bogen har Lotte bl.a. talt med Inge Lehmanns familie og fået adgang til private breve, personlige papirer og en dagbog som ingen kendte til.

Undervejs vil geofysiker David Lundbek Egholm redegøre for relevante geovidenskabelige aspekter for at forklare Inge Lehmanns forskningsresultater og deres betydning.

PANDEMIER GENNEM 200 ÅR

VELKOMMEN IGEN DEN 26. OKTOBER TIL LIVESTREAMET FOREDRAG I VEJSTRUP FORSAMLINGSHUS
Foredraget holdes af Lone Simonsen og emnet er “Pandemier i de sidste 200 år”.

Hvad kan vi lære af at kigge tilbage i historien på de store epidemier og pandemier – fx pesten, spansk syge, kopper, kolera og mæslinger? Nye matematiske modeller giver os indsigt i hvordan fremtidige epidemier udvikler sig – herunder covid-19-pandemien.

Historisk set har menneskeheden gennemlevet voldsomme epidemier og pandemier som holdt populationen nede. Fx pest, kopper, kolera, mæslinger og influenza-pandemier som spansk syge der hærgede verden over i 1918-20. Sidstnævnte dræbte omkring 1-2 % af verdens befolkning, svarende til at over 50 millioner mennesker ville dø hvis en lignende pandemi skete i dag.

Verden over arbejder forskere på at afdække nutidige trusler og komme på forkant med fremtidens store pandemier. Kommer der igen en stor og dødelig pandemi? Hvilken virus kan det ske at være? Kan vi risikere at den bliver så dødelig som fortidens forfærdeligheder? Kan vi stoppe den?

Foredraget starter kl. 19.00 præcis.
Der er gratis adgang. VEL MØDT

YNGRE MED ÅRENE

Ja, hvem vil ikke gerne være det?

Ikke bare livsstil, men også livsindstilling er med til at bestemm, om vi får et langt liv med få eller ingen ”skranteår” – som Bente Klarlund så sigende har døbt årene i alderdommen hvor mennesket bliver gradvist skrøbeligere.

Som plastikdupperne for enden af vores snørebånd sidder de såkaldte telomerer for enden af vores kromosomer og stabiliserer disse. Hver gang en celle deler sig, ryger der et lille stykke af telomererne. Man kan sige at vores celler er udstyret med et klippekort, hvor der for hver enkelt celledeling ryger et klip fra enden af kromosomerne. På et tidspunkt er klippekortet tomt, og så vil cellen aldrig kunne dele sig mere. Man siger at cellen derved er gået ”i alderdom”.

Det viser sig, at kronisk inflammation giver korte telomerer og får aldringsprocessen til at køre hurtigt, mens en sund livsstil og en optimistisk livsindstilling bremser inflammationen og styrker kromosomerne.

Ungdommens kilde er altså fundet, og den består af en række forskningsbaserede livsstilsråd, der styrker den fysiske og mentale sundhed. Det handler om sund kost, absolut ingen røg, vin i moderate mængder og rigeligt med bevægelse og søvn.

Det er også vigtigt at undgå unødig bekymring og have fokus på det, der giver livet mening. Det handler bl.a. om familie og venner, at deltage i frivilligt arbejde eller på andre måder at tænke udover sig selv.

Det er ikke mindst vigtigt at opleve ærefrygt – altså denne særlige brusende følelse af henrykkelse, begejstring og betagelse. Hvad enten det er en stjernehimmel, en solopgang eller at høre drengekoret synge, er det vigtigt at optimere chancen for at blive grebet af ærefrygt.

Det er altså muligt at forsinke aldringen, og du bestemmer selv – i et vist omfang – om du vil dø som en rask 90-årig eller som en syg 80-årig. Du kan nemlig vælge at følge en livsstil, hvor dine celler og dermed din krop i biologisk forstand bliver yngre.