SAMMEN KAN VI MERE

ANDELSKASSEN I SVENDBORG har på deres årlige aktionærmøde uddelt “SAMMEN KAN VI MERE”-priserne. De udgør til sammen 50.000 kr., der tildeles som en særlig anerkendelse til foreninger, grupper eller lignende, som i det forløbne år har gjort en særlig indsats for et af aktionærkredsens lokalområder inden for det sociale, erhvervsmæssige eller kulturelle/sportslige område.

I 2020 gik en af priserne til FORENINGEN VEJSTRUP FORSAMLINGSHUS, som modtager 15.000 kr. for indsatsen i Vejstrup-området. Et stort TIL LYKKE til alle Vejstrups borgere og i særdeleshed til foreningens medlemmer. Det er så velfortjent en anerkendelse af det arbejde og den opbakning, som I lægger for dagen!

I anledning af pristildelingen blev der lavet en præsentationsvideo. Ud over her på hjemmesiden, kan du se den på Andelskassens hjemmeside og på Underværker https://www.undervaerker.dk/projekter/2020-foraar/mdestedetivejstrup